Kvindelandsholdet sejrede uden at imponere
Det danske kvindelandshold nærmer sig sit første VM i 16 år, efter det tirsdag aften blev til endnu en sejr.
Der findes ikke ligegyldige kampe i en VM-kvalifikation, men Danmarks kamp tirsdag mod Azerbaijan var nok det nærmeste man kommer det.
Godt nok vandt Danmark kampen med 2-0, men det var helt og aldeles uden at imponere mod et svagt mandskab.
Allerede efter mindre end to minutters spil så danskerne ellers ud til at sætte gang i en nedslagtning af holdet fra Kaukasus, ligesom det var tilfældet i opgøret i Azerbaijan, hvor Danmark vandt 0-8.
Med en afrettet afslutning sendte Stine Larsen danskerne i front, men det ventede stormbløb udeblev.
Faktisk lurede der undervejs en overraskelse og det første danske pointtab i indeværende VM-kvalifikation, men efter 76 minutter sikrede Karen Holmgaard det med sin scoring til 2-0, at det trods alt ikke gik så galt.
Offcielt: CAS dømmer mod Rusland2-0-sejren sikrer Danmark kvalifikation til VM-slutrunden i 2023, såfremt UEFA ikke bestemmer, at Rusland får lov at træde tilbage ind i kvalifikationen.
Danmark slog tilbage i november Rusland med 3-1, og selv hvis Rusland får lov at træde ind i kvalifikationen igen, vil det altså kræve en russisk sejr over Danmark samt storsejre i resten af deres kvalifikationskampe.