Hjemmerøverierne fortsætter i England: Ashley Cole bagbundet og truet
En hjemmerøver truede den tidligere Arsenal- og Chelsea-back Ashley Cole med at skære fingrene af ham under et voldeligt hjemmerøveri i sidste år, lyder det i en engelsk retssag.
Paul Pogba, Reece James, Victor Lindelöf, Joao Cancelo og Robin Olsen har alle været udsat for det, og nu er det også gået ud over den tidligere engelske landsholdsspiller Ashley Cole.
En alarmerende trend med hjemmerøverier ser ud til at fortsætte i England, hvor kriminelle lader til at have udset sig professionelle fodboldspillere som mål. Der er flere eksempler på spillere, der vender hjem fra kampe til et indbrudt hus, mens det andre steder går endnu mere voldsomt for sig.
I den sidste kategori er den tidligere engelske landsholdsspiller og nuværende assistenttræner i Everton Ashley Cole og hans partner Sharon Canu nu angiveligt havnet.
Ifølge flere engelske medier er en 34-årige mand anklaget for som del af en fire mand stor bande at have brudt ind i Coles hjem med en forhammer, hvor den tidligere Arsenal- og Chelsea-spiller blev bagbundet med strips og blev truet med at få klippet sine fingre af med en tang.
Situationen fandt sted i januar 2020.
Det fortalte anklager Michael Brady mandag Nottingham Crown Court. Anklageren kunne samtidig berette, hvordan Coles partner, Sharon Canu, gemte sig i et klædeskab, hvorfra hun havde telefonisk kontakt med politiet, men kort efter blev hun opdaget.
Pogba fik stjålet sin VM-medalje– Det næste Canu så, var da en af røverne åbnede klædeskabsdøren og tog telefonen fra hende, mens hun talte med politiet. Hun så derefter [Ashley] Cole på knæ med hænderne båndet på ryggen, forklarede Michael Brady ifølge Sky Sports.
I første omgang afviste Canu at lade sig binde, men hun endte alligevel med at gøre som røverne sagde, da hun blev truet med en kniv.
Også den tidligere Tottenham-spiller Tom Huddlestone, der i øjeblikket spiller i Hull, har angiveligt været udsat for røveri fra den selvsamme bande. Det skete, mens Huddlestone selv spillede kamp for Derby, men hans kone Joanna Dixon var hjemme. Også hun blev bagbundet under røveriet, hvor hun fik stjålet smykker og tasker til en værdi af knapt 4,5 millioner danske kroner.
Indbrud hos Reece James – løb med pengeskabAshley Cole og dennes partner fik ligeledes stjålet smykker, mens også mobiltelefoner og nøglen til en BMW forsvandt under røveriet.
Alle de sigtede afviser alle anklager.