Premier League

Fodboldekspert: United er det gode omdømmes gravplads – ten Hag skal overveje det grundigt

Gary Neville går hårdt til Manchester United i seneste udgave af sin podcast. Legenden tror ikke nødvendigvis, at Erik ten Hag kommer til Manchester United.

Neville, Solskjær og SAF sammen
Soccer Football - Champions League Quarter Final Second Leg - FC Barcelona v Manchester United - Camp Nou, Barcelona, Spain - April 16, 2019 Manchester United manager Ole Gunnar Solskjaer, Sir Alex Ferguson and Gary Neville before the match Action Images via Reuters/Carl Recine

Manchester United er i krise. Det kan der ikke være tvivl om efter lørdagens nederlag til Everton.

Top fire bliver svært at nå for ‘Red Devils’, og manager Ralf Rangnick har præsteret den dårligste sejrsprocent for en United-manager nogensinde.

United-koryfæet Gary Neville har en fast podcast hos Sky Sports, og søndagens episode indeholdt en voldsom kritik af Nevilles egen hjerteklub.

– Jeg er næsten målløs, når snakken falder på Manchester United. Ingen vrede, ikke flere kommentarer. De er en farce, man forventer det næsten nu, siger Gary Neville og fortsætter.

– Jeg har læst, at Erik ten Hag har stillet et ultimatum til klubben, hvis han skal skrive under. Forestil jer engang, hvis United ikke kan få ten Hag, siger en bekymret Gary Neville, før han forklarer, hvorfor han er i tvivl om ten Hags lyst til at blive Uniteds næste manager.

– Se hvad klubben har gjort ved Donny van de Beek. Hvis jeg var ten Hag, ville jeg tale med van de Beek. “Hvordan er det der?” Han svarer næppe noget positivt, mener United-legenden.

United-anfører angribes fra uventet side: Hvorfor er han anfører?

Neville tror desuden ikke, at van de Beek bliver den eneste, der taler Erik ten Hag fra at tage jobbet som United-manager.

– Jeg er sikker på, at Ralf Rangnick tager en ærlig snak med ten Hag, Det samme med van de Beek. Edwin van der Sar er i Ajax sammen med ham og vil fortælle ærligt om United, siger Neville og fortsætter.

Vred kvinde sviner Ronaldo til efter telefonkast: Han overfaldt min søn!

– De vil alle sige, at han skal overveje det grundigt, fordi Manchester United i øjeblikket kan være gravpladsen, hvor gode ry bliver begravet, siger en dyster Gary Neville.

I mandagens udgave af Daily Mirror, skriver den engelske tabloidavis desuden, at RB Leipzig nu også er interesserede i Erik ten Hag, hvilket må vække en vis bekymring i United-lejren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P