Champions League

Bekræftet: Chelsea mangler fire spillere til Real-returkamp

Chelsea skal tirsdag på en yderst vanskelig opgave i Champions League, når man skal forsøge at vende et 1-3 nederlag til videre avancement mod Real Madrid.

Thomas Tuchel
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Chelsea skal tirsdag aften på en yderst vanskelig opgave i Champions League, når man skal forsøge at komme tilbage i returopgøret i kvartfinalen mod Real Madrid, der besejrede englænderne med 1-3 på Stamford Bridge i sidste uge.

Her jagter begge klubber nemlig videre avancement til semifinalerne, hvor enten Manchester City eller Atlético Madrid venter.

Nu bekræfter Chelsea-manager, Thomas Tuchel, at han må undvære fire spillere til den svære opgave. Det fortalte han på et pressemøde mandag formiddag:

– Callum Hudson-Odoi er ude. Ben Chilwell er ude. Romelu Lukaku rejser ikke med, sagde Tuchel således og tilføjede derudover, at Ross Barkley er blevet syg.

På den positive side er anfører César Azpilicueta dog kommet sig over sin coronasmitte, da han nu er testet negativ for COVID-19.

Dermed er han tilbage – efter at have misset Chelseas 0-6 sejr over Southampton i weekenden – og rejser sammen med resten af holdkammeraterne mandag mod Madrid, hvor returopgøret venter tirsdag aften.

Medie: Real Madrid-profil tvivlsom til returbraget mod Chelsea

Kvartfinalebraget mellem Real Madrid og Chelsea fløjtes i gang på Santiago Bernabéu tirsdag aften klokken 21:00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P