Ærlig cheftræner i EfB: Vi er blandt nedrykningsfavoritterne
Situationen i Esbjerg fB spidser til, og cheftræneren selv mener, at man er blandt favoritterne til nedrykning.
Esbjerg fB rykkede ud af Superligaen efter sæsonen 2019/2020, og den vestjyske traditionsklub befinder sig nu faretruende tæt på skulle en tur endnu længere ned i de danske fodboldrækker.
Senest tabte EfB ude med 2-1 til kriseramte Jammerbugt FC.
Esbjergs cheftræner, Michael Kryger, lægger sig nu fladt ned i et interview med Jydskevestkysten. Her indrømmer han, at Esbjerg fB er blandt favoritterne til at rykke ned:
– Der er tre store favoritter til at tage de to pladser, og vi er en af dem. Det er Jammerbugt, os og Fremad Amager, sagde Kryger, der nu skal håndtere situationen.
EfB-træneren fortællere videre, at man bliver nødt til at fokusere på sammenhold for at undgå intern splid i spillergruppen.
Med otte runder tilbage af 1. Division, er der tæt kamp om at undgå nedrykning.
Jammerbugt FC indtager lige nu sidstepladsen, men har blot to point op til både Fremad Amager og Esbjerg fB. Her er det EfB, der på grund af en bedre målscorer lige nu ligger til overlevelse.
Van der Vaart anbefaler EfB-spiller til hollandske klubberEsbjerg spiller næste gang søndag den 17. april ude mod Vendsyssel FF.