Medie: Lukakus hede ønske kan gå i opfyldelse
Romelu Lukaku har tidligere talt varmt om sin tidligere arbejdsgiver i form af Inter. Nu kan han måske se frem til en retur til Milano og varmere himmelstrøg.
Romelu Lukaku og Chelsea har indtil nu ikke været det match, som begge parter havde drømt og håbet på.
Her har belgieren haft svært ved at tilspille sig en fast plads i startelleveren hos Thomas Tuchels foretrukne spillere trods flere chancer for at bevise sig.
Det medførte blandt andet et kontroversielt interview til Sky Sports Italia omkring årsskiftet, hvor han talte særdeles varmt om sin tidligere klub Inter, men hvor han også kritiserede Thomas Tuchels taktik.
Nu melder Football Insider så, at netop Inter skulle pønse på at hente den belgiske landsholdsangriber retur til Milano, når forår bliver til sommer.
Den italienske storklub skulle dog have den betingelse, at der skal være tale om en lejeaftale, da et køb synes usandsynligt grundet den høje transferpris.
I Inter nåede Romelu Lukaku 95 kampe og 64 mål, ligesom det blev til et italiensk mesterskab sammen med den nuværende Tottenham-manager, Antonio Conte.
Chelsea-stjerne har fået nok: Vil væk fra klubben til sommer28-årige Romelu Lukaku har siden sommerskiftet fra Inter til Chelsea spillet 36 kampe, scoret 12 mål og leveret to oplæg.
Her er det også allerede blevet til et enkelt trofæ, da Chelsea i februar vandt verdensmesterskaberne for klubhold, mens man tabte ligacup-finalen til Liverpool efter en nervepirrende straffesparkskonkurrrence.