Serie A

AC Milan misser gylden mulighed

AC Milan kunne søndag udnytte, at forfølgerne fra Napoli tidligere på dagen tabte til Fiorentina, men den mulighed udnyttede milaneserne ikke.

Olivier Giroud AC MIlan torino Serie A
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

AC Milan kunne søndag have spillet sig markant nærmere sit første mesterskab siden 2011.

Muligheden er der stadig for ’Rossoneri’, men søndag lagde de skæbnen over i hænderne på bysbørnene fra Inter, der har en kamp i hånden.

AC Milan var søndag aften på besøg hos Torino, og her lykkedes det hverken hjemmeholdet eller gæsterne at finde vej til netmaskerne, så kampen sluttede, som den var startet med 0-0.

Torinos Andrea Belotti fik kampens første store chance, men headede forbi mål, mens også holdkammeraten Mergim Vojvoda blev afvist af den franske landsholdsmålmand Mike Maignan.

For gæsterne ville både Alexis Saelemaekers og Theo Hernandez have straffespark, men dommer Daniel Doveri vinkede afvisende begge gange, mens Sandro Tonalis skudforsøg efter en time blev blokeret i Torino-forsvaret.

For AC Milan resterer der nu seks kampe, mens naboerne Inter altså fortsat har syv kampe tilbage. AC Milan fører med to point ned til både lokalrivalerne og Napoli.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P