Premier League

Thomas Frank: Alle klubber drømmer om Europa

Der er store drømme i Brentford efter klubbens første sæson i Premier League nogensinde.

Frank Eriksen
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Brentford har gang i en flot periode, hvor det er blevet til tre sejre i de seneste fire kampe i Premier League. Senest gik det ud over Chelsea på Stamford Bridge, hvor lillebror knuste storebror med 1-4.

Trods pointhøsten og de flotte resultater holder Thomas Frank dog begge ben solidt plantet i jorden. Det fortæller han i et interview på Brentfords hjemmeside.

– Vi er meget opmærksomme på, at det her er en ubarmhjertig liga. Hvis man tror, at vi slog Chelsea og nu er for store, så kan det nemt gå den anden vej. For mig er den næste træning og den næste kamp den vigtigste ting og så at ende så højt som muligt, siger Thomas Frank og fortæller, at man har store drømme i den nye Premier League-klub.

– Alle klubber drømmer om Europa. Det er en stor drøm for os, men vi kan godt lide at drømme stort.

I skrivende stund ligger Brentford nummer 15 i Premier League med en afstand på ni point til den fatale side af nedrykningsstregen, hvor Burnley, Watford og Norwich City ligger på nuværende tidspunkt.

Premier League-manager roser Brentford: Ros til det de har præsteret

Brentford tager søndag eftermiddag imod West Ham i Premier League klokken 15:00. En kamp, du kan følge direkte på See og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P