Hvad sker der i Arsenal? Sat til vægs af midterhold
Arsenal tabte lørdag hjemme med 1-2 til Brighton, efter de først på ugen blev sat på plads af Crystal Palace.
Optakten til kampen mellem Arsenal og Brighton på Emirates Stadium handlede i høj grad om, hvordan Arsenal skulle rejse sig efter nederlaget på 3-0 ude mod Crystal Palace tidligere på ugen.
Derfor virkede det også nærmest utænkeligt, at Arsenal ikke ville vinde lørdagens kamp, men ikke destomindre tabte de altså med 1-2 hjemme mod Brighton.
Kampen bar i begyndelsen i høj grad præg af at være en jævnbyrdig affære, til trods for den store favoritværdighed hos hjemmeholdet.
Efter 28 minutter var det så gæsternes belgiske midtbanespiller, Leandro Trossard, der kunne bringe Brighton i front med 1-0. Målet opstod, da bolden blev sendt i dybden af Brighton-forsvaret, der var under pres. Arsenals bagkæde havde nok bevæget sig en anelse for langt frem, og Enock Mwepu fik derfor plads til at jagte dybdebolden. Her fandt han Leandro Trossard med en pasning skråt tilbage i feltet, der med en flot afslutning gjorde det til 0-1 for udeholdet.
Arsenal jagtede efterfølgende det udlignende mål, og kort før pausefløjtet lykkedes det så – næsten. I dommerens tillægstid headede Gabriel Martinelli således bolden i mål, men efter flere minutters VAR-tjek blev målet annulleret for offside. Der har næppe været tale om en offside på mere end en enkelt centimeter.
Efter pausen satte Arsenal sig i stigende grad på spillet, men London-klubben manglede lige det sidste. I stedet var det Brighton, der efter 67 minutter bragte sig i front med 0-2 på et mål af assistmageren ved 0-1-målet, Enock Mwepu.
Mavepuster til Arsenal – Profil formentlig ude resten af sæsonenArsenal satte sig efterfølgende tungt på kampen, og havde flere chancer for at få reduceret.
Brigton-spillerne kæmpede dog med næb og kløer, men efter 89 minutter gik den ikke længere. Kort efter en episode, hvor Arsenal havde ramt overliggeren ad to omgange, trykkede norske Martin Ødegaard mod mål fra distancen.
Fra en position omkring midt på Brightons banehalvdel, kunne han se sin afslutning blive rettet af for derefter at finde vej til netmaskerne.
De sidste syv minutter af kampen bød på et tungt pres fra Arsenal, og udligningen lå og lurede lige om hjørnet. Brighton-spillerne holdt dog skansen og klarede skærene, og kan dermed rejse fra London med en overraskende 1-2-sejr.
United-anfører angribes fra uventet side: Hvorfor er han anfører?Med nederlaget ligger Arsenal fortsat nummer fem i Premier League, med samme antal point som Tottenham – nu også med samme antal spillede kampe.
For Brightons vedkommende betyder de tre point, at de kravler op som nummer 11 i Premier League.