3F Superligaen

Grabara før topbrag: Vi har noget at bevise

Kamil Grabara vil revanchere efterårets nederlag i Parken til FC Midtjylland, når der søndag sparkes op til guldbrag.

Kamil Grabara
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Søndag aften danner Parken ramme om et sandt topbrag, når F.C. København og FC Midtjylland tørner sammen i den øverste top af Superligaen.

Det er nemlig nummer et mod nummer to, der skal dyste i Mesterskabsspillet, hvor pointene i sidste ende kan få afgørende betydning for udfaldet af guldets ejermand.

Derfor er Kamil Grabara toptændt før kampen, hvor han jagter en revanche i forhold til efterårets kamp i Parken, hvor FC Midtjylland vandt 0-1.

– Vi har noget at bevise fra den første kamp i sæsonen mod dem i Parken, hvor de vandt 1-0, selvom de var 10 mand mod 11 i store dele af kampen. Vi skal hæve vores niveau på søndag i forhold til hjemmekampen i efteråret – men det er jeg også overbevist om, at vi gør, siger Kamil Grabara således til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Vi er blevet meget bedre siden da, og de nye spillere har virkelig gjort en forskel. Udover vores gode defensiv, så er vores bænk blevet en stor styrke for os, som man også har set i kampene her i foråret. Og for en måned siden vandt vi jo i Herning for første gang i lang tid, så vi har masser af tro på egne evner, siger Grabara endvidere, der er noteret for 13 clean sheets i 23 superligakampe i sæsonen.

Derfor har han også stor tro på, at FCK tager alle tre point søndag aften.

– Det bliver vildt, og vi skal udnytte den store opbakning. Alle kommer for at se os vinde, og vi skal ud og tage de tre point – både for fansenes og for vores egen skyld. Det føler vi også, at vi kan igen – men det behøver ikke være i sidste minut som i Herning i marts, slutter den polske keeper med henvisning til F.C. Københavns 0-1 sejr på MCH Arena den 13. marts, hvor Khouma Babacar scorede i den dybe overtid.

FCK’s Diks inden guldkamp mod FCM: En af grundene til man vil spille fodbold

I skrivende stund har F.C. København seks point mere end FC Midtjylland på andenpladsen, inden det indbyrdes møde.

Kampen mellem F.C. København og FC Midtjylland starter søndag klokken 18:00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P