
Bekræftet: Barca må undvære to profiler
FC Barcelona må undvære to profiler, når man søndag tørner sammen med Levante i LaLiga.

FC Barcelona skal søndag aften forsøge at holde gang i en flot stime i LaLiga, hvor man ikke har tabt siden starten af december.
Her skal man på udebane nemlig op imod Levante, der kæmper for overlevelse i ligaen med en placering under stregen.
Til kampen må FC Barcelona dog undvære både Memphis Depay og rutinerede Gerard Piqué. Sidstnævnte udgik tidligt i torsdagens Europa League-kvartfinale mod Eintracht Frankfurt.
Efterfølgende har klubben bekræftet, at der er tale om en lyskeskade til den 35-årige forsvarsspiller.
Se hele truppen herunder:
Set med danske briller er der dog godt nyt, idet Martin Braithwaite har fundet vej til Xavis kamptrup.
Dog har den danske offensivspiller ikke været i aktion for FC Barcelona siden den 13. marts, hvor han fik de sidste 11 minutter på banen mod Osasuna.

Kampen mellem Levante og FC Barcelona starter søndag klokken 21:00 og kan følges på TV2 SPORT X og TV2 PLAY.