Arteta efter andet nederlag på stribe: Vi var sjuskede og upræcise!
Mikel Arteta lagde ikke fingrene imellem, da han skulle beskrive dagens præstation mod Brighton.
Arsenal tabte mandag aften 3-0 til Crystal Palace, og derfor forventede mange, at ‘The Gunners’ skulle rejse sig lørdag eftermiddag mod Brighton.
Det endte ikke helt som forventet, og Arsenal måtte til sidst se sig slået med 2-1. Det er et resultat, der ærgrer manager Mikel Arteta.
– Vi havde ikke, den modreaktion jeg havde forventet. Vi var sjuskede og upræcise, vi havde ikke den rette indstilling eller modet til at spille kampen. Vi viste ikke villighed til at dominere kampen, sagde Arteta til Sky Sports efter kampen.
– I anden halvleg havde vi en reaktion, det er godt at vi ikke giver op, men reaktionen skal komme i første halvleg, sagde Arteta.
I overtiden af første halvleg troede Arsenal, at de havde udlignet til 1-1, men efter en VAR-gennemgang stod det klart, at Gabriel Martinelli marginalt havde krydset offsidelinjen.
Ifølge Arteta havde det gjort en kæmpe forskel for kampens udfald, hvis Martinellis mål havde talt.
Hvad sker der i Arsenal? Sat til vægs af midterhold-Det var et stort moment, det kunne have ændret momentum og energien i kampen. Når du spiller dårligt, så har du brug for at noget går din vej, men det gjorde det desværre ikke, slutter Arteta.
Efter en rædderlig uge har Arsenal gjort kampen om top fire markant sværere for sig selv. Ærkerivalerne fra Spurs ligger i skrivende stund á point med Arsenal, men Tottenham indtager fjerdepladsen, da de har den bedre målscore.