Politiet involveret efter tumult mellem Mourinhos Roma og Bodø/Glimt
Politiet måtte involveres efter Roma tabte torsdag aften til Bodø/Glimt, da der opstod tumult i mellem nordmændenes cheftræner og en assistent fra italienerne.
Torsdag aften tabte AS Roma noget overraskende til Bodø/Glimt med 2-1 i Europa Leagues kvartfinaler.
Dagen efter er der dog kommet et efterspil på kampen, da det viser sig, at politiet måtte blande sig på grund af tumult mellem ledere fra begge klubber. Det skriver TV2 Norge.
– Der var en hændelse mellem de to klubber i spillertunnellen efter kampen.
– Politiet har ikke selv set det, men der har været noget skubben, men ikke mere end det.
– Ingen kom til skade, og der er ikke nogen, der ønsker at melde sagen, siger indsatsleder Kristian Karlsen.
Hele situationen skete på baggrund af, at Bodø/Glimts cheftræner, Kjetil Knutsen, både inden, under og efter kampen blev provokeret af en assistenttræner til Jose Mourinho i Roma.
Her skriver norske VG, at tumulten formentlig startede, da en fra Romas trænerstab konfronterede Knutsen efter kampen.
Stor overraskelse: Lindstrøm & co. tæt på at besejre mægtige BarcaDen historie er AS Romas anfører, Lorenzo Pellegrini, dog ikke enig i, da han til Sky Sport Italia efter kampen rettede skylden imod Bodø/Glimts cheftræner.
– Deres træner angreb vores målmandstræner. Det er trist, fordi sådan en opførsel er en fornærmelse af Roma, spillerne og trænerstaben. Det er utrolig skamfuldt, siger Pellegrini.
Efter kampen gav Bodø/Glimt-træneren derimod sin egen forklaring på hele den kaotiske episode, der ifølge ham opstod grundet dårlig opførsel fra Roma-bænken.
– Det var en assistenttræner, der opførerede sig som et fjols. Han hakkede på mig allerede inden kampen og fortsatte med det under hele kampen. Der er ikke noget fairplay over at forstyrre mig under mit job. Så det hele kogte over to gange siger Bodø/Glimts cheftræner, Kjetil Knutsen.
Leicester kunne ikke lirke PSV opDet er dog ikke første gang i denne sæson, at Bodø/Glimt har drillet Mourinho og Roma, da nordmændene tidligere på sæsonen har slået Serie A-mandskabet med 6-1 og har spillet uafgjort 2-2.
Returopgøret mellem Bodø/Glimt og AS Roma spilles torsdag den 14. april klokken 21:00.