3F Superligaen

Kent Nielsen inden Brøndby: En fed opgave

Silkeborg IF's cheftræner, Kent Nielsen, glæder sig til hjemmebanekampen imod Brøndby IF på søndag.

Kent Nielsen Silkeborg IF SIF Superliga
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Silkeborg IF er for første gang i denne sæson inde i en dårlig periode, da jyderne har tabt deres seneste fire kampe i Superligaen.

Alligevel er det dog en optimistisk Kent Nielsen, der på klubbens hjemmeside ser frem imod søndagens kamp mod Brøndby IF hjemme på JYSK Park.

– Det er da fantastisk at blive maksimalt udfordret uge efter uge, og vi glæder os helt vildt til kampen. Brøndby på hjemmebane – det er en fed opgave, og selv om vi godt er klar over, at der venter en svær udfordring, så ser vi stadig muligheder i alle kampe og altså også søndag mod Brøndby.

Riveros inden SIF-kamp: Der er kun én vej frem

– Vi var selvfølgelig skuffede over, at vi ikke fik noget med fra Herning forleden, og der er nogle, der har travlt med at snakke om fire nederlag i træk og så videre – men det fylder nok mere i omverdenen, end det gør i truppen. Her holder vi stadig skarp fokus på den næste opgave, lige som vi har gjort meget længe efterhånden, siger Kent Nielsen.

Kampen mellem Silkeborg og Brøndby spilles søndag den 10. april klokken 16 og bliver vist på 6’eren og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P