FCK’s Diks inden guldkamp mod FCM: En af grundene til man vil spille fodbold
Kevin Diks er ikke i tvivl om, at der venter F.C. København en svær kamp, når de på søndag møder FC Midtjylland.
Siden forårssæsonen blev skudt i gang, har F.C. København set stærkest ud af alle hold i Superligaen.
Den københavnske superligaklub har vundet seks ud af seks kampe og fører på nuværende tidspunkt den danske liga med seks point ned til FC Midtjylland på andenpladsen.
FCK-profil: Vi skal afgøre mesterskabet hurtigst muligtDen hollandske højreback i FCK, Kevin Diks, er derfor heller ikke i tvivl om, at det bliver en svær og afgørende kamp, når de to klubber tørner sammen på søndag. Samtidig mener den tidligere AGF’er dog også, at det netop er en af grundene til, at man gerne vil spille fodbold.
– Jeg tror, at vi får en hård og fed kamp for publikum. Jeg forventer, at FC Midtjylland vil kæmpe med os for hver eneste centimeter på banen og de vil gøre, hvad de kan for, at vi ikke kan udnytte vores styrker. Det er en topkamp mellem de to bedste hold og alle vil gå hele vejen for at vinde den.
– Det er svært at sige, hvad der kommer til at afgøre kampen. Det eneste jeg kan sige er, at jeg kan love, at vi vil gøre alt for, at det tipper vores vej igen,” siger Diks, der sammen med resten af spillerne kan se frem til at gå ind i en flot kulisse søndag aften.
– En af grundene til, at man drømmer om at blive fodboldspiller, er oplevelser og kampe som den, vi har søndag. Vi ved, at vi får en fantastisk støtte fra tribunerne, og vi skal kæmpe med alt vi har for fansene, klubben og byen, siger Kevin Diks til FCK’s hjemmeside.
FCK-profil: Jeg vil blive i FCK – måske resten af karrierenDe tre gange, som FCK og FCM har mødtes i indeværende sæson, er det blevet til to sejrer for Jess Thorups mandskab, mens Bo Henriksens kun har vundet en enkelt.
Søndag den 10. april mødes de to guldaspiranter igen, når F.C. København hjemme i Parken tager imod FC Midtjylland klokken 18:00.