Medie: United vil hente dyr landsholdsduo
Manchester United ønsker angiveligt at få fingrene i de to engelske landsholdsspillere, som nok ikke får lov til at skifte billigt.
Hvis man skal tro The Telegraph, så ønsker Manchester United at hente de to engelske landsholdsspillere Harry Kane og Declan Rice til klubben. Rygtet kommer ovenpå et andet rygte om, at klubben nu har valgt at hente Ajax’s cheftræner, Erik Ten Hag, til klubben som fremtidig manager.
Harry Kane, der spiller i Tottenham, og Declan Rice, som er på kontrakt i West Ham, har tilsammen spillet 98 landskampe og ventes ikke at skifte billigt til Manchester United, hvis en eller begge handler skulle blive en realitet.
Medie: Manchester United har valgt ny managerManchester United har i øjeblikket tyske Ralf Rangnick ved roret som midlertidig manager, og klubben hungrer efter succes efter flere år med pauvre resultater. På nuværende tidspunkt er Manchester United kun at finde på en syvendeplads i Premier League med hele 22 point op til rivalerne fra Manchester City på førstepladsen.