Journalist: Handlen er på plads – Liverpool henter stortalent
Liverpool har angiveligt landet en aftale med Fulham, der sender Championship-klubbens 19-årige stjerneskud til toppen af Premier League.
Liverpool og Fulham forsøgte tilbage i vinterens transfervindue at nå til enighed, men skiftet glippede på transfervinduets sidste dag, da der ikke var tid til at få styr på alle detaljerne.
Nu er situationen imidlertid ændret, og de to klubber ser ud til at være enige om en aftale, der sender den 19-årige Fabio Carvalho fra Fulham til Liverpool. Det skriver transferjournalisten Fabrizio Romano på Twitter.
Ifølge Fabrizio Romano, har den 19-årige offensive midtbane bestået sit lægetjek i Liverpool med tilladelse fra Fulham. Dermed skulle handlen nu været faldet helt på plads.
Kontrakten kommer ifølge Romanos oplysninger til at løbe frem til 2027, og Liverpool betaler fem millioner pund, svarende til næsten 45 millioner kroner.
Fulham har desuden sikret sig en videresalgsklausul i kontrakten, der kan give dem op mod 20 procent af beløbet, hvis Liverpool i fremtiden sælger Fabio Carvalho til en anden klub.
Fabrizio Romano mener også at vide, at Liverpool ikke kommer til at leje Fabio Carvalho ud, men i stedet har planer om at holde ham i klubben fra start.
Liverpool-keeper voldsomt imponeret over holdkammerat: Han har øjne i nakkenSkiftet sker først til sommer, og det forventes, at Liverpool kommer til at offentliggøre transferen i løbet af maj.
Fulham indtager lige nu førstepladsen i den næstbedste engelske række, The Championship. Her står Fabio Carvalho noteret for 29 kampe med syv mål og syv assists til følge.