VM 2026

FIFA med klar besked om VM: Det ændrer vi ikke på

Efter rygter omkring ændringer af spilletiden ved kampene under VM i Qatar 2022, melder FIFA nu klart ud.

FIFA's præsident, Gianni Infantino, afviser rygterne om at ændre på længden af spilletiden ved VM i Qatar 2022
Foto: REUTERS/Carl Recine.

Ifølge det spanske medie AS har den italienske avis Corriere dello Sport meldt ud, at FIFA pønser på at ændre spilletiden ved det forestående VM i Qatar fra de normale 90 minutter til 100 minutter. Nu melder FIFA så klart ud på twitter, at der ikke kommer til at blive ændret på spilletiden, når Danmark og de andre kvalificerede nationer går på banerne i Qatar til november.

– Ovenpå nogle rapporter og rygter, som er spredt i dag (onsdag, red.), vil FIFA gerne præcisere, at der ikke vil ske ændringer i reglerne vedrørende længden af fodboldkampe til FIFA World Cup Qatar 2022 eller nogen anden konkurrence, skriver organisationen på twitter, som du kan se herunder.

Ifølge Corriere dello Sport har FIFA-præsident, Gianni Infantino, under et tidligere besøg i Italien åbnet op for muligheden for at spille kampe med effektiv spilletid, som blandt andet praktiseres i basket og amerikansk fodbold. I forbindelse med den effektive spilletid skulle antallet af minutter per kamp sættes op fra de 90 minutter til 100 minutter.

VM 2022 – Den ultimative guide til VM i Qatar 2022

AS skriver endvidere, at ideen ifølge deres kilder, hverken er nem at omsætte til praksis eller er noget, som FIFA ønsker at føre ud i livet.

Dermed ser det altså ikke ud til, at der kommer ændringer fra FIFA’s side vedrørende spilletiden ved VM i Qatar, som bliver sat i gang den 21. november i år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P