Svensk kollega om ny FCK’er: Han valgte den forkerte københavnerklub
Svenske Johan Larsson mener, at landsmanden valgte den forkerte københavnerklub.
F.C. København har hentet svenske Viktor Claesson til klubben, efter han blev løst fra sin kontrakt med russiske Krasnodar.
Allerede i sin første kamp for FCK, viste det sig at være en succes for Superligaens førerhold. Her var det nemlig Viktor Claesson, der scorede kampens eneste mål og dermed sikrede sejren og de tre point for FCK.
Stod det dog til den tidligere Brøndby-spiller Johan Larsson, så var Viktor Claesson ikke endt i F.C. København. Det fortæller han til Fotbollskanalen.
– Jeg havde kontakt med “Vigge”, og vi snakkede meget sammen. Det er meget trist, at han har valgt den forkerte københavnerklub, men ellers er jeg glad på hans vegne, og at han fik noget på plads.
– Han er en god fyr, der fortjener al succes, og det er en vigtig beslutning. Det var nok ikke en mulighed at blive i Rusland. Han er en klog fyr, lyder det fra den tidligere Brøndby-spiller.
Der hersker næppe tvivl om, hvilken klub, Johan Larsson mener, at Viktor Claesson skulle have valgt. Men faktisk mener Johan Larsson, at Viktor Claesson slet ikke skulle have valgt at spille i Danmark. Han havde i stedet gerne set ham i svensk fodbold hos IF Elfsborg, hvor den tidligere Brøndby-spiller selv tørner ud som fast mand på højrebacken.
Claesson: Har hørt om god stemning i parkenDen 31-årige Johan Larsson er noteret for seks A-landskampe. Han forlod Brøndby IF i vinteren 2020, hvor han havde været på retur i klubben i et halvt år, efter et mindre succesfuldt ophold i Frankrig. Inden da spillede han i Brøndby fra 2015 til 2019.