
Se den skyhøje vurdering: Unik Maradona-trøje fra 1986 sat til salg
Diego Armando Maradonas trøje fra VM i Mexico i 1986 er blevet sat til salg af den tidligere landsholdsspiller Steve Hodge. Ifølge et engelsk medie, kommer trøjen til at koste et tocifret millionbeløb.

Argentinske Diego Armando Maradona, der var blandt verdens mest ikoniske angribere gennem tiden, scorede et meget signifikant mål til VM-slutrunden i Mexico tilbage i 1986.
Her gjorde han nemlig brug af ‘Guds hånd’, da Argentina slog England i en legendarisk kvartfinalekamp. Og den trøje han bar i den kamp er nu på vej på auktion.
Det skriver engelske The Guardian, som har interviewet Steve Hodge, der byttede trøje med den nu afdøde fodboldlegende efter kampen.

Artiklen fortsætter efter reklamen.
– Det var et absolut privilegium at have spillet mod en af de største og mest storslåede fodboldspillere gennem tiderne, forklarer den tidligere engelske landsholdsspiller Steve Hodge.

Trøjen vil ifølge The Guardian indbringe den tidligere midtbanespiller i omegnen af fire millioner pund, der svarer til godt og vel 35 millioner danske kroner.
Det vides ikke, hvorvidt Hodge blot vil tjene nogle penge på salget – eller donere det til et godtgørende formål.

Han nåede at spille 91 landskampe med 34 mål til følge for Argentina, mens han gennem sin spiller- og trænerkarriere nåede to år i spidsen for det argentinske landshold og spillede for europæiske topklubber som Napoli, FC Barcelona og Sevilla.
Maradona døde tilbage i november 2020, da han blot var 60 år gammel.