Medie: Tre PL-klubber står i kø for at købe Barca-spiller
Memphis Depay er angiveligt på vej væk fra FC Barcelona, hvor hele tre Premier League-klubber skulle være interesseret i hollænderen.
FC Barcelona hentede denne sommer Memphis Depay på en fri transfer fra franske Olympique Lyon.
Efter en god start i det spanske har Depays tid i Barcelona været vanskelig, siden Xavi overtog cheftrænerposten fra Ronald Koeman i november måned.
Den tidligere Barcelona-spiller har foretrukket nytilkomne spillere som Ferran Torres og Pierre-Emerick Aubameyang foran Depay, hvilket allerede har sat hollænderen i forbindelse med et skifte væk fra Spanien.
Ronaldinho råder Barca til at hente landsmandHer skulle der ifølge SPORT være tre Premier League-klubber, som er klar til at sikre sig den tidligere Manchester United-spillers underskrift.
Det spanske medie melder, at Arsenal, Everton og Newcastle alle skulle være interesseret i Barcelona-spilleren. Her ville især Arsenal være en oplagt bejler, da London-klubben mister deres eneste angriber til sommer, når Alexandre Lacazettes kontrakt udløber.
Hvorvidt Depay overhovedet skifter klub til sommer er tvivlsomt. Ifølge SPORT’s oplysninger, så er angriberen på nuværende tidspunkt ikke interesseret i et skifte væk fra Barca.
Xavi om profil: Han kan spille for Barca de næste ti årUdover FC Barcelona og Lyon har Memphis Depay spillet for Manchester United og PSV.