Champions League

Courtois om Benzema: Han er fantastisk

Karim Benzema leverede endnu engang en stor præstation i Champions League, hvilket nu giver roser fra hans målmand i Real Madrid, Thibaut Courtois.

Thibaut Courtois Real Madrid
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix.

Real Madrid tog en vigtig sejr i Champions League, da de onsdag aften besejrede Chelsea med 1-3 på udebane.

Her spillede især Karim Benzema en afgørende rolle, da franskmanden for anden kamp i træk i turneringen scorede et hattrick.

Hattrick-Benzema sænkede Chelsea i første CL-opgør

Efter kampen var det derfor også en meget imponeret Real Madrid-målmand, Thibaut Courtois, der snakkede om sin franske kollega med Viaplay efter sejren i Champions League.

– Han er fantastisk. Jeg sagde i går på pressemødet, at hvis vi ville nå langt, så havde vi brug for ham, og så går han bare ud og laver et hattrick.

– Han er imponerende, og han er måske den bedste angriber i verden lige nu, og det viste han igen i dag, siger den belgiske målmand.

Du kan se hele interviewet med Courtois øverst i artiklen.

Returopgøret mellem Real Madrid og Chelsea spilles tirsdag den 12. april klokken 21:00 på Santiago Bernabeu.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P