Kevin Mensah sætter ord på skaden: Har ikke brug for, at folk har ondt af mig
Kevin Mensah er afklaret med det forløb, han nu skal igennem for at komme tilbage på fodboldbanen, efter han pådrog sig en korsbåndsskade i begyndelsen af marts.
Kevin Mensah pådrog sig en korsbåndsskade den 6. marts, da Brøndby gæstede Silkeborg IF. Derfor venter der nu en lang genoptræning, inden den 30-årige backspiller kan gøre comeback.
I et interview med Brøndby TV, sætter han nu ord på forløbet. Her tænker han også tilbage på situationen, hvor det skete.
– Jeg mener, at jeg spiller et-to med Divkovic, og får den tilbage igen inde i feltet, hvor jeg så vil lave en skudfinte. Den mislykkedes så, og det er ikke på grund af skubbet, det tror jeg ikke, men jeg får et lille puf, som jo sker i fodbold, og så sidder jeg fast i græsset. Og så kan jeg bare mærke den præcis samme følelse, som jeg kunne mærke for fire år siden. Jeg var slet ikke i tvivl, lyder det fra Kevin Mensah inden han fortsætter:
– Min første tanke var, at “det kan ikke passe. Ikke nu”. Men jeg blev hurtigt sikker på, at der ikke var andre muligheder. Det var korsbåndet.
– Det var selvfølgelig ikke særlig sjovt. Der gik rigtig mange tanker gennem mit hoved på det tidspunkt. Jeg var lidt i benægtelse i kort tid, men jeg har som sagt prøvet det før. Den der følelse, hvor det gør ondt i 1-2 minutter, og så føles alt normalt igen – jeg var slet ikke i tvivl om, at det var korsbåndet.
Artiklen fortsætter under reklamen.
Kevin Mensah fortæller videre, at det efterfølgende har handlet om at indstille sig på den nye virkelighed.
– Det er en korsbåndsskade og en lang pause. En situation, som jeg har stået i før og som ikke er særlig sjov.
Det har dog hjulpet gevaldigt på humøret og gejsten for Kevin Mensah, at han har fået opbakning fra både nær og fjern.
– Jeg fik en masse støtte fra holdkammerater, familie, venner og en masse søde beskeder fra en masse søde og opmuntrende folk, som jeg ikke snakker med til dagligt. Det er jeg rigtig taknemmelig for. Det er ikke hver dag, at man føler sig så speciel og får så mange opmuntrende beskeder.
Niels Frederiksen om Brøndby-komet: Ham kommer vi til at se mere tilKevin Mensah kigger nu fremad mod det forløb, som han allerede er gået i gang med. Han har som nævnt prøvet det før, og derfor er han også helt sikker på, hvordan han skal håndtere det.
– Der kommer til at være dårlige dage. Der er nogle dage, hvor det går rigtig godt, og nogle dage, hvor jeg er helt nede i kulkælderen og ikke har det så godt. Men det ved jeg – jeg har prøvet det før. Jeg har gode holdkammerater og familie til at hive mig op. Og når det så er sagt, så har jeg ikke brug for, at folk at har ondt mig. Jeg ved, hvad jeg skal igennem, og det er mig selv, der skal gøre det.
– Jeg har ikke tid til at have ondt af mig selv. For der er værre ting i livet end en korsbåndsskade.
Kevin Mensah oplever allerede tydelige forbedringer efter operationen, og han er nu i stand til at gå uden krykker – Han kan dog hverken cykle eller løbe endnu.
Sportsdirektør om Brøndby-profil: Han vil klart stige i værdi!Selvom han sidder ude med en af de værste skader i fodboldverdenen, har han stadig tænkt sig at gøre sig gældende i Brøndby. Ikke at kunne træde ind over kridtstregerne er nemlig ikke ensbetydende med, at man ikke kan bidrage til holdet, mener han.
– Nu handler det om at støtte mine holdkammerater så meget som muligt. Jeg har en rolle at spille udenfor banen og nede i omklædningsrummet, og den er som sådan ikke ændret. Det overskud har jeg.
Kevin Mensah selv håber og tror på, at han bliver klar igen i det nye år – og måske også før.