3F Superligaen

Niels Frederiksen: Ingen katastrofe med en fjerdeplads – Men vi stiler højere

Niels Frederiksen ser frem mod mesterskabsspillet i Superligaen, hvor Brøndby IF-træneren ikke nødvendigvis ser det som en katastrofe, hvis de forsvarende mestre ikke får medaljer.

Niels Frederiksen Brøndby IF BIF Superligaen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Brøndby IF vandt højst overraskende Superligaen i sidste sæson, hvilket var første gang i 16 år, at mesterskabet havnede på Vestegnen.

I denne sæson ligger Brøndby også godt til i toppen af den bedste række i landet, hvor de inden første kamp i mesterskabsspillet placerer sig på en tredjeplads.

Konkurrenter FC Midtjylland, der indtager andenpladsen, og F.C. København, der fører Superligaen, ser dog på papiret stærkere ud end de forsvarende mestre, mens AaB, der senest besejrede Brøndby med 3-0, også presser på fra fjerdepladsen.

Slimane om Danmark-møde: Bliver ambivalent

Brøndby IF’s cheftræner, Niels Frederiksen, erkender derfor også, at det bliver en tæt kamp i toppen af Superligaen, hvor han forudser, at der kommer mange lige kampe.

– Vi stiler efter at gøre det så godt som overhovedet muligt og vinde hver eneste kamp, og det tror vi på, at vi kan.

– Vi ved godt, at vi kommer nok ikke til at vinde alle ti. Jeg vil ikke sige, at vi er tilfredse med det ene eller utilfredse med det andet – vi går efter at klare os så godt som overhovedet muligt, vinde så mange kampe som muligt og få så mange point som muligt.

– Vi ved, det bliver ti tætte kampe. Det er jo fem gode hold, vi skal møde, så det bliver tætte kampe, og det bliver de små marginaler, der kan afgøre det. Og det kan blive rigtig godt, og det kan blive mindre godt. Det er svært at sige, men vi går efter at ramme vores topniveau hver gang, og så må vi se, hvor langt det rækker, fortæller Niels Frederiksen til campo.dk.

Brøndby-komet i gang med sit gennembrud: Kommer lidt bag på mig

Mestertræneren fra sidste sæson anerkender også, at Brøndby sagtens vil kunne havne på en fjerdeplads og dermed ingen medaljer få – men det er dog ikke det, vestegnsklubben stiler efter.

– Det afhænger af, hvordan vi præsterer. Det kan sagtens være, at vi præsterer rigtig fint og rammer vores niveau, og så rækker det ikke til mere end en fjerdeplads, og så er det sådan, det er.

– Som udgangspunkt, så stiler vi vel lidt højere, men det er ikke nogen katastrofe, hvis vi bliver nummer fire, afslutter Frederiksen.

Medie: Svensk landsholdsspiller var tæt på Brøndby-skifte i storhandel

Brøndby IF’s første kamp i mesterskabsspillet er i aften klokken 16:00, når de forsvarende mestre får besøg af pokalmestrene fra Randers FC på Brøndby Stadion.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P