Garvet AGF-profil: Dejligt at se de unge give den gas
AGF blev ramt af endnu en skuffelse på Ceres Park, da de spillede 0-0 mod nedrykningstruede Vejle Boldklub. Angriber-profilen Patrick Mortensen så dog noget positivt i de unges intensitetsniveau.
AGF indledte Superligaens slutspil med et kedeligt resultat, da Vejle Boldklub besøgte Ceres Park.
To særdeles defensivt orienterede mandskaber fik aldrig truet hinanden omkring målet, og kampen endte dermed målløst i endnu en AGF-skuffelse.
Den østjyske klassiker endte i nulløsning på legendarisk dagEn skuffelse AGF-angriberen Patrick Mortensen mærker, men han var alligevel imponeret over de tre indskiftede teenagere, der kom på banen imod kampens slutning.
– Jeg er ærgerlig over, at vi ikke for lagt et større tryk i anden halvleg. Det hele bliver lidt på deres præmisser. Omvendt er jeg også stolt af holdet. Der var mange, der spillede på uvante positioner og vi får nogle rigtig unge knægte ind som bare giver den gas – Det var dejligt at se, siger Patrick Mortensen til TV3 efter kampen.
‘Er du cool med ikke at kunne bruge Thorsteinsson?’: Se David Nielsens svarAdam Daghim og Asker Beck er blandt de unge spillere Mortensen refererer til. Opgøret mod Vejle blev nemlig spillernes Superliga-debut i den hvide trøje.
AGF ligger fortsat på ottendepladsen i Superligaens nedrykningsgruppe med tre point op til Viborg, der har 30 point.