Europæisk Fodbold

Dansk landsholdskeeper sætter rekord i England

Danske Daniel Iversen slog i weekenden rekord i The Championship, da han hev 12 redninger frem i nederlaget mod Derby.

Daniel Iversen til landsholdssamling
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danske Daniel Iversen oplever for tiden stor succes. Senest blev han udtaget til den danske landsholdstrup af Kasper Hjulmand, men også i engelske Preston er han i topform.

Preston skulle lørdag forsøge at nærme sig top-6 i The Championship, da de gæstede bundholdet Derby. Det blev en hård prøve for den danske målmand, da Preston allerede efter 32 minutter fik udvist midtstopperen Liam Lindsay.

Herefter fik Iversen rigeligt at se til. Hele 22 målforsøg havde hjemmeholdet mod danskerens mål, hvoraf de 13 var inden for målrammen.

VM 2022 Qatar: Danmarks trup

Med 12 redninger i kampen slog den danske landsholdskeeper rekord i denne sæson i den næstbedste engelske række. Det er det højeste antal redninger i denne sæson i The Championship.

Kampen endte 1-0 til hjemmeholdet fra Derby, der ledes af Manchester United-legenden Wayne Rooney.

Også danske Emil Riis var i startopstillingen men måtte lade sig udskifte af taktiske årsager, da Preston blev reduceret til ti mand.

Iversen startede sin karriere i Esbjerg, hvor han spillede ungdomsfodbold, inden han i 2016 skiftede til Leicester, som også ejer ham i dag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P