3F Superligaen

Varm OB-angriber: Føler mig skarp for tiden

Når OB søndag tager imod FC Nordsjælland, skal fynboerne tage teten. Det mener Max Fenger, der personligt er inde i en god stime.

Max Fenger
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Søndag eftermiddag tager OB og FC Nordsjælland hul på nedrykningspillet, når Nature Energy Park i Odense danner ramme om et opgør mellem de to mandskaber.

Her kommer begge hold med et nederlag i bagagen, da OB tabte til Vejle Boldklub senest, mens FC Nordsjælland tog pointløse hjem fra Parken mod F.C. København.

Hos OB ser Max Fenger, der har scoret to mål i de seneste tre kampe, igen frem til at komme i kamp efter landsholdspausen. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

– Det bliver rigtig dejligt at skulle i gang igen. Det plejer at være nogle sjove kampe at spille, når vi møder FC Nordsjælland. Det plejer at foregå i et højt tempo, og jeg tror også på, at det bliver en underholdende kamp, indleder Max Fenger, der vil se andre boller på suppen end senest, som man så i nederlaget til Vejle Boldklub.

– Vi skal vise noget helt andet, end vi gjorde i Vejle. Vi skal have kampen i morgen over på vores præmisser. Vi skal sætte os på kampen, og vi skal vise, at vi er på hjemmebane. Så der skal en helt anden indstilling og attitude til; og så skal vi stå sammen.

Her fortæller OB-angriberen også om sin nuværende form, der som førnævnt for tiden er ganske god.

– Jeg føler mig skarp for tiden, og jeg er rigtig glad lige nu. Det er noget, der hjælper mig på banen, så det er dejligt. Jeg mærker stor tillid fra træneren, og det er rigtig rart.

David Nielsen før Vejle: Skal ud at give alt

Kampen mellem OB og FC Nordsjælland begynder søndag klokken 14:00 og kan følges direkte på Canal 9 og discovery+.

På samme tid spiller AGF og Vejle Boldklub ligeledes i nedrykningsspillet, når Ceres Park danner ramme om lokalopgøret.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P