International Fodbold

Fransk landstræner: Vi skal have stor respekt for Danmark

Didier Deschamps fortalte efter VM-lodtrækningen, at franskmændene skal have stor respekt for det danske landshold, som man møder tre gange inden for ganske kort tid.

Didier Deschamps
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Fredag aften blev det en kendsgerning, at Danmark og Frankrig til november tørner sammen, når VM-slutrunden i Qatar spilles.

Dermed skal de to nationer i løbet af meget kort tid møde hinanden hele tre gange, da Danmark og Frankrig også mødes i Nations League til juni og september.

Nu advarer den franske landstræner, Didier Deschamps, mod det danske mandskab, som man skal have stor respekt for. Det fortæller han til det franske medie, Le Figaro.

– Vi skal have stor respekt for Danmark. De er nummer 11 på verdensranglisten, og de nåede til semifinalen ved EM. Det siger alt om kvaliteten på holdet, siger Deschamps og knytter samtidig en kommentar til, at de to nationer skal mødes så mange gange på så kort tid:

– Jeg ved ikke, om det er specielt godt. De får jo også lejlighed til at kende os endnu bedre, selv om det bliver noget helt andet til VM end i Nations League.

Chefredaktør om Danmarks VM-pulje: Tæt på et drømmescenarie

Frankrig og Danmark tørner sammen ved VM-slutrunden lørdag den 26. november.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P