Premier League

Eriksen elsker at spille mod Chelsea

Christian Eriksen elsker tydeligvis at spille mod Chelsea. I hvert fald har danskeren været involveret i hele otte mål mod de kongeblå i Premier League.

Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen og Brentford ydmygede tidligere i dag Chelsea, da de besejrede dem med hele 1-4 på Stamford Bridge.

Efter sin scoring til 1-2 kravlede Chelsea op ad stigen, som en af Eriksens yndlingsmodstandere i Premier League. I alt har den danske offensivspiller nemlig været involveret i otte mål mod netop Chelsea, hvoraf det er blevet til tre kasser og fem assists.

Det betyder, at Chelsea kravler op på fjerdepladsen over modstandere, hvor Eriksen er involveret i mål med enten sidste eller næstsidste fod på bolden.

Eriksen fortsætter vanvittig målstime: Scorer første PL-mål

En lidt sjov detalje er, at alle tre Eriksen-scoringer mod ‘The Blues’ er puttet i æsken på Stamford Bridge.

Øverst på listen over favoritmodstandere målt på stats er Swansea at finde. Hele 11 gange har danskeren medvirket til mål mod den walisiske klub, der lige nu ligger nummer 16 i EFL League Championship i den næstbedste engelske række.

Med henholdsvis ti og ni medvirkender til enten mål eller assists, er den danske kreatør ofte også i spillehumør, når modstanderen hedder Stoke eller Southampton.

Eriksen har i alt spillet 230 Premier League kampe med 52 mål til følge. Dertil er det blevet til 68 oplæg i den bedste engelske række.

Eriksens Brentford møder i næste Premier League-runde West Ham hjemme på Brentford Community Stadium søndag klokken 15:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P