
Viborg fik ønskestart på nedrykningsspillet imod SønderjyskE
Viborg FF slog overbevisende SønderjyskE i nedrykningsspillets første kamp fredag aften.

SønderjyskE fik ikke nogen ønskestart på Superligaens nedrykningsspil, da de fredag aften måtte se sig slået med 2-1 på udebane til Viborg FF.
Viborg gav også SønderjyskE dårlige forudsætninger for at komme ind i kampen, da Alassana Jatta scorede til 1-0 efter bare 16 minutters spil.
Og 16 minutter senere gjorde 20-årige Tobias Bech skaden værre for Sønderjyske med sin scoring til 2-0.
I den dybe overtid fik SønderjyskE dog reduceret til slutresultatet 2-1 på mål af Rilwan Hassan, som blev kampens slutresultat.

SønderjyskE formåede derfor ikke at leve op til de fine takter, som de viste i de tre sidste kampe i grundspillet, hvor sønderjyderne fik skrabet tre point sammen. SønderjyskE har ikke trukket sig sejrrigt ud af et Superliga-opgør siden den 19. september imod Brøndby IF.
De tre point gør Viborg til det førende hold i nedrykningsspillet, mens SønderjyskE fortsat ligger i den helt anden ende af tabellen på sjettepladsen.