Premier League

Klopp med status på skadet Alexander-Arnold: Det bliver presset

Liverpools manager, Jürgen Klopp, kunne på et pressemøde fortælle, hvordan det står til med Trent Alexander-Arnold, der har siddet ude med en skade.

Jürgen Klopp Liverpool Premier League
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix.

23-årige Trent Alexander-Arnold har i de seneste år været en af de allerbedste på sin position i hele verden.

Derfor var det også skidt nyt for Liverpool, at den engelske forsvarspiller blev skadet op til klubbens seneste kamp imod Nottingham Forrest i FA Cuppen.

Den skade har blandt andet også betydet, at Alexander-Arnold ikke kunne deltage i det engelske landsholds træningskampe i den nu overstået landsholdspause.

United-legende: Liverpool kommer til at levere noget specielt i år

På et pressemøde fredag kunne Liverpools manager, Jürgen Klopp, dog give en status på, hvordan det ser ud med højrebacken, og om han når at blive klar til kampen imod Watford lørdag.

– Trent trænede i går i nogle dele af træningen og i dag i hele træningen.

– Vi må se, hvad vi vælger at gøre. Trent ønskede at spille for England, men han kunne ikke, selvom han gerne ville. Scanningerne viste, at han ikke kunne tage afsted, men heldigvis så er skader ikke altid så voldsomme, at du er ude i fem eller seks uger, men i stedet kun to til tre uger.

– Det bliver presset med kampen i morgen, men det er muligt ud fra det, jeg har hørt. Han har haft intensive træninger med genoptræning, så fysisk burde han være okay. Nu er det så op til mig, at vurdere hans rytme, fortæller den tyske Liverpool-manager.

Medie: Real Madrid vil snyde Liverpool for kæmpetalent

Kampen mellem Liverpool og Watford spilles lørdag den 2. april hjemme på Anfield klokken 13:30 og bliver vist på TV3 Max og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P