Kane kåret til månedens spiller: Opnår PL-rekord
Harry Kane blev fredag kåret til marts måneds spiller i Premier League, hvilket samtidig sikrer Tottenham-spilleren en ny rekord, da han er den, der har vundet titlen flest gange.
Efter en dårlig start på denne sæson har Tottenhams Harry Kane fået vendt formkurven.
Den engelske landsholdsangriber har igen fundet vej til netmaskerne, hvor hans præstationer i marts måned for Spurs nu er blevet belønnet med en særlig hæder.
Kane er nemlig af Premier League blevet kåret til månedens spiller i marts, hvilket samtidig er historisk, da Tottenham-spilleren nu er oppe på hele syv titler som månedens spiller. Det skriver ligaen på deres hjemmeside.
Fem udskiftninger? – Premier League har besluttet sigDen målfarlige angriber udligner dermed rekorden, som den tidligere Manchester City-spiller Sergio Agüero sad selv på indtil nu.
Udover Harry Kane havde Premier League også nomineret Aston Villas Matty Cash, Chelseas Trevoh Chalobah og Kai Havertz, Tottenhams Dejan Kulesevski, Liverpools Andrew Robertson, Arsenals Bukayo Saka og Brentfords Ivan Toney.
Tottenham-angriberen var medvirkende i tre sejre ud af fire mulige i marts måned, hvori Kane var involveret i seks mål på i fire kampe.