AGF raser over Anderson-karantæne
AGF er stærkt uforstående overfor Disciplinærinstans beslutning om at tildele Mikael Anderson karantæne.
Disciplinærinstansen besluttede fredag at tildele AGF’s Mikael Anderson én spilledags karantæne, efter han i kampen mod Viborg blandt andet ødelagde en mikrofon efter kampens afslutning.
Og den beslutning er ikke faldet i god jord hos århusianerne, der på sin hjemmeside skriver følgende om dommen.
– Som vi også gør opmærksom på i den redegørelse, vi har indsendt, finder vi det utilstedeligt, at der går hele ni dage, før Disciplinærinstansen af egen drift vælger at tage sagen op. Dette står i skærende kontrast til, at AGF er tvunget til at indgive klage på Sebastian Hausners anden advarsel dagen efter kampen inden kl. 10.00! – en tydelig forkert advarsel, som giver karantæne, og som vi først i gennemgangen af Mikael Anderson-sagen er blevet opmærksom på er helt forkert og bør trækkes tilbage.
Se VM-puljerne: Dem skal Danmark møde til slutrunden!AGF mener derudover, at Mikael Andersons advarsel slet ikke burde være givet i første omgang, eftersom straffesparket ikke skulle være dømt og samtidig burde være blevet opfanget af VAR.
Karantænen gør, at AGF ikke har Anderson til rådighed til søndagens kamp, når Vejle Boldklub kommer på besøg.