Ukrainsk flygtning skal træne med Guardiola og City resten af sæsonen
Manchester City har åbnet deres dør for en ukrainsk flygtning, der nu skal træne med klubben i den resterende del af sæsonen.
Siden den russiske invasion af Ukraine har fodboldverdenen vist deres støtte til det hårdt ramte land og dets befolkning.
Nu har Premier League-klubben Manchester City så taget den store støtte til ukrainerne til næste niveau, da en ukrainsk flygtning har fået lov til at træne med klubben i den resterende del af sæsonen.
The Mirror skriver torsdag aften, at Manchester City har tilbudt Andrii Kravchuk at træne med Pep Guardiolas mandskab. Det skyldes blandt andet, at den ukrainske flygtning er en gammel ven og ungdomsholdkammerat til City-spilleren Oleksandr Zinchenko.
Kravchuk ankom til Manchester efter at have ophævet sin kontrakt med russiske Torpedo Moskva. Her vil opholdet i den engelske Premier League-klub blandt andet byde på fri benyttelse af klubbens faciliteter.
Barca-talent har afvist Guardiola og Manchester CityUkraineren var da også mere end taknemmelig, efter sin første træning med Manchester Citys U23-hold.
– Jeg er Manchester City taknemmelig for at give mig chancen for at kunne træne med dem.
– De sidste par uger og måneder har været meget svære, men det at være tilbage på banen igen betyder så meget, siger Andrii Kravchuk ifølge The Mirror.