Medie: Svensk landsholdsspiller var tæt på Brøndby-skifte i storhandel
De forsvarende danske mestre fra Brøndby IF var ude efter en svensk landsholdsspiller, der ville have været blandt de største transfers i nyere historie.
Selvom Brøndby IF har forstærket sig på angriberpositionen med Carl Björk og Marko Divkovic på permanent basis, efter salget af Mikael Uhre til Philadelphia Union, var de angiveligt på udkig efter en signifikant signing.
Sådan lyder det i podcastformatet ‘Transfervinduet’, hvor der altså – ifølge B.T.’s oplysninger – er tale om en svensk landsholdsspiller, der dog ikke bliver nævnt ved navn i den sammenhæng.
Ikke desto mindre var det en højprofileret svensk spiller, som har gjort sig gældende på det nationale landshold, der efter sigende skulle have været en transfer, der ville kræve markant brug af Carsten V. Jensens vestegnske pengepung.
Officielt: Brøndby sender spiller til NorgeTidligere har sportsdirektøren da også kommenteret offentligt, at de blå/gule er klar til at gå i offensiven til sommerens transfervindue, hvormed de forsvarende mestre altså kan gøre nytte af de penge, de har fået ved salg af Morten Frendrup til Genoa, Mikael Uhre til Philadelphia og tidligere på kalenderåret, Jesper Lindstrøm til Eintracht Frankfurt.
Brøndby starter Mesterskabsspillet ud med at møde Randers FC på hjemmebane d. 3. april.