Barca-stjerne afslører fremtidsplaner
FC Barcelonas Sergio Busquets afslører, hvordan hans fremtidsplaner ser ud.
Sergio Busquets har været at finde på FC Barcelonas førstehold siden han fik debut under Pep Guardiola i 2008.
Knap 14 år senere er 33-årige Busquets stadig at finde i catalanernes spillertrup, hvor han fortsat spiller en stor rolle under hans tidligere holdkammerat og nuværende cheftræner, Xavi.
Den spanske landsholdsspillers fremtid har dog i mange år været diskuteret, hvor blandt andre Barcelonas fans i flere omgange har dømt Busquets færdig i klubben.
Barca: Vi overvejer ikke MessiNu åbner Barca-spilleren dog selv op for, hvordan hans fremtid ser ud, og om han overhovedet kunne se sig selv i en anden klub end FC Barcelona.
– Jeg kan stadig hjælpe, og jeg har stadig et år mere på min kontrakt. Jeg ved godt, at jeg er 33. Jeg håber, at jeg kan tage med til VM, men vi må se, hvordan de næste par måneder kommer til at forløbe, siger han og supplerer:
– Jeg finder det meget svært at tage et andet sted hen i Europa og spille for et andet hold, der kæmper om de samme ting, som Barca gør. Jeg er en for stor Culer (Barcelona-fan, red.). Jeg kan egentlig kun se mig selv tage til et andet kontinent og spille.
– Efter karrieren, kunne jeg godt tænke mig at prøve trænergerningen. Jeg vil få min licens og forsøge at samle den rigtige stab. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg vil få chancen, siger Sergio Busquets ifølge FC Barcelonas hjemmeside til RAC 1.
Se videobeviset: Barca i dialog med Chelsea-stjernes agentBarcelona-veteranen har siden sin debut i 2008 spillet hele 669 kampe for klubben, hvori han har scoret 16 mål og lavet 42 assist.