3F Superligaen

Vejle præsenterer millionoverskud for 2021

Vejle Boldklub har tirsdag præsenteret et årsregnskab for 2021, der viser et overskud på imponerende 8,2 millioner kroner.

Vejle Boldklub årsregnskab
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der er stadig lang vej til overlevelse i Superligaen for Vejle Boldklub, men tirsdag var der alligevel noget at glæde sig over i Nørreskoven.

Den jyske traditionsklub kunne nemlig præsentere et årsregnskab for regnskabsåret 2021, der lød på 8,2 millioner kroner i overskud.

– Vi lever med årsregnskabet op til vores ambition om at være en klub med balance i indtægter og udgifter, og resultatet for 2021 er et solidt et af slagsen, hvor Vejle Boldklub samtidig har investeret i forskellige kerneområder af forretningen, lyder det fra Administrerende direktør Henrik Tønder.

Vejle Boldklub blev i sommeren 2016 opkøbt af Andrei Zolotko fra Moldova, der ejer aktiemajoriteten i ’Jyllands Rubin’, og den mission han og Vejle efterfølgende har været på, er ifølge klubbens direktør lykkes.

– Vejle Boldklub er vokset på de kommercielle indtægter, og kigger man på den rejse, som klubben har været på under det nye ejerskab, så er vi igennem den sidste håndfuld år lykkedes med den mission, der blev planlagt for de første fem sæsoner, nemlig at skabe en bæredygtig forretning over denne periode. Det er på alle måder et stærkere Vejle Boldklub i dag fra talentafdeling til førstehold, lyder det fra Henrik Tønder.

Ny Vejle-træner: Mit job er en livsstil

Vejle Boldklub har med årsregnskabet for 2021 en positiv egenkapital på cirka seks millioner kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P