
United-manager: Dommere skal træne med klubberne
Ralf Rangnick mener, at dommerne i Premier League i næste sæson skal begynde at træne med i klubberne, så forholdet mellem klubberne og dommerne kan forbedres.

Ralf Rangnick er kommet med et opsigtsvækkende forslag.
Han vil nemlig have, at dommerne i Premier League fremover skal træne med hos klubberne. Det melder Daily Mail.
Årsag? At skabe et tættere bånd mellem dommere og spillere.
Manchester United-manageren mener nemlig, at forholdet mellem spillerne og dommerne vil blive forbedret, hvis de begynder at træne samme sted.
Desuden vil det give dommerne adgang til klubbernes faciliteter, som i de fleste klubber er på et meget højt niveau.
Forslaget blev drøftet på et møde mellem dommerformanden, Mike Riley, og de øvrige managere i Premier League.

Ifølge Daily Mail mødte tyskerens forslag stor opbakning blandt de andre managere, hvorfor det muligvis kan blive en realitet fra næste sæson.