Schmeichel om Eriksens Parken-comeback: Bliver ret vildt
Kasper Schmeichel ser frem til, at Christian Eriksen tirsdag aften gør comeback i Parken, når Serbien venter i testkamp.
Christian Eriksen fik et vildt comeback på det danske landshold, da han lørdag aften scorede mod Holland efter sin indskiftning.
Tirsdag vender han så for første gang tilbage til Parken, når Danmark møder Serbien i en kamp, hvor Eriksen er blevet tildelt det danske anførerbind.
Det er noget, som Kasper Schmeichel glæder sig til, fortæller han i et interview med Eurosport.
– Jeg tror godt, vi kan forvente, at det bliver en god reaktion. Vi har det fedeste publikum herinde, så jeg kan forestille mig, at det bliver ret vildt, siger Kasper Schmeichel, der også ser frem til selve kampen mod Serbien efter nederlaget til Holland.
– Alle landskampe er vigtige. Alle sejre er vigtige. Vi er på ingen måde tilfredse med det, som vi præsterede mod Holland. Specielt i første halvleg. Det er vigtigt, vi kommer tilbage.
Ny tilskuerrekord når Danmark møder SerbienKampen mellem Danmark og Serbien begynder klokken 18:00 og kan følges direkte på Kanal 5 og discovery+.