
Avis: Brentford tror på mere Eriksen
Brentford er optimistiske i forhold til at kunne holde på Christian Eriksen, hvis man sikrer sig endnu en sæson i Premier League.

Christian Eriksen er tilbage på den helt store fodboldscene, hvor comebacket til både Premier League og det danske landshold viser netop dette.
I London-klubben har danskeren dog kun tegnet en kontrakt frem til sommer, hvorfor fremtiden fortsat er uvis for den danske stjernespiller.
Nu melder The Times dog, at Brentford er optimistiske i forhold til en forlængelse af den nuværende kontrakt, medmindre en af Big Six-klubberne i Premier League viser interesse.
Hertil er det selvfølgelig også et krav, at man overlever sæsonen i Premier League. Af samme grund har man heller ikke tilbudt Eriksen en ny kontrakt, da man vil vente til sidste kamp er spillet i sæsonen.

30-årige Christian Eriksen har indtil videre spillet tre kampe for Brentford i Premier League. Noget, der har kastet en enkel assist af sig.
Han skal tirsdag aften i aktion for det danske landshold, som hjemme i Parken møder Serbien klokken 18 i en testkamp.