Premier League

Van Gaal fraråder landsmand at tage til Manchester United

Louis van Gaal råder sin landsmand Erik ten Hag til ikke at tage til Manchester United, som ikke længere er en fodboldklub men en kommerciel klub.

Louis van Gaal Manchester United Erik ten Hag
Foto: Koen Van Weel/AFP/Ritzau Scanpix

Skilmissen mellem Manchester United og Louis van Gaal var ikke specielt køn.

Den nuværende hollandske landstræner blev i 2016 fyret i Manchester United efter 103 kampe og to undervældende sæsoner i spidsen for den engelske storklub, hvor han dog sluttede af med at vinde FA Cuppen.

Efter Van Gaals tid i klubben kom José Mourinho og siden Ole Gunnar Solskjær til, mens det i øjeblikket er tyske Ralf Rangnick, der står med tøjlerne på sidelinjen. Sådan bliver det ikke ved med at forhold sig, for United skal til sommer have en ny manager, og her er Ajax’ Erik ten Hag blandt favoritterne.

– Erik ten Hag er en god træner, og det er altid godt for Manchester United, men Manchester United er en kommerciel klub, så det er et vanskeligt valg for en træner. Han skulle i stedet tage til en fodboldklub, siger Van Gaal på et pressemøde med det hollandske landshold.

Hvis man skulle være i tvivl om, hvordan anbefalingen fra Van Gaal til landsmanden lyder, så sørger den 70-årige hollænder for at slå det fast med syvtommer søm.

– Jeg har ikke tænkt mig at rådgive ham, han kan ringe til mig, men han skal vælge en fodboldklub ikke en kommerciel klub.

ESPN: United vil forlænge med Rashford og Shaw

Manchester United skulle efter sigende have holdt møde med netop Erik ten Hag i sidste uge. Også Spaniens landstræner Luis Enrique og den nuværende PSG-træner Mauricio Pochettino bliver nævnt som mulig kommende manager i Manchester United.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P