The Athletic: United jagter Harry Kane
Manchester United er angiveligt på jagt efter forstærkning til den forreste position på banen, og her skulle Harry Kane været udset som det absolutte mål. Kane nærmere sig sine to sidste år i Tottenham, og dermed er det pludselig ikke længere så urealistisk, at Tottenham vil sælge.
Manchester United gik ind til den nuværende sæson med et angreb, hvis lige ikke mange hold i verden kan prale af.
Cristiano Ronaldo havde sluttet sig til en i forvejen navnkundig skare af offensivprofiler, der inkluderede Edinson Cavani, Mason Greenwood, Marcus Rashford og Anthony Martial.
Derfor var der heller ikke mange, der på forhånd havde spået, at det ville blive den unge svenske angriber, Anthony Elanga, der umiddelbart ville løbe med de fleste positive overskrifter, hvis man altså ser bort fra Cristiano Ronaldo.
For mens Cavani har været meget skadet, er Martial blevet først voldsomt udskældt og efterfølgende udlejet til Sevilla, mens Mason Greenwood i øjeblikket er suspenderet i en sag om vold. Marcus Rashford har med sølle fem scoringer været en skygge af sig selv.
Nu melder mediet The Athletic, at United er på markedet efter en fuldblodsangriber, og der skulle være tale om ingen ringere end Tottenhams Harry Kane.
– United ved, at de er nødt til at forstærke angrebet, og når det kommer til navne, er det et velkendt navn, der står øverst på listen. Harry Kane ville være forrest i køen af tanker på Old Trafford – ét år efter de samtaler, der fandt sted mellem klubbens tidligere næstformand Ed Woodward og Tottenhams formand Daniel Levy, skriver mediet således.
Kane tangerer England-legendes rekord i sejren over SchweizHarry Kane har til sommer to år tilbage af sin kontrakt med Tottenham, og derfor nærmer London-klubben sig også et punkt, hvor de skal skyde angriberen af, hvis de vil tjene penge på ham.
– Woodward skulle have informeret Levy om Uniteds interesse i Kane i løbet af Manchester Citys jagt (på Kane, red.) sidste summer, men indrømmede at skifte måtte vente til 2022 på grund af budgetmæssige udfordringer som følge af købet af Jadon Sancho, lyder det videre.
Mediet beretter desuden, at superagenten Jorge Mendes er gået i gang med at lede efter mulige afløsere til Tottenham, hvor Benficas Darwin Nunez og Roma Tammy Abraham menes at være gode bud.
Harry Kane har i sine hidtidige 17 kampe mod Manchester United scoret seks mål.