International Fodbold

PSG-målmand åbner sit hjem for 30 ukrainske flygtninge

Den costaricanske målmand Keylor Navas, der til daglig spiller i den franske storklub Paris Saint-Germain, har åbnet sit hjem for ikke mindre end 30 flygtninge fra det krigshærgede Ukraine.

Keylor Navas Flygtning ukraine
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

En hjemmebiograf er blevet omdannet til midlertidig sovesal.

PSG-målmand Keylor Navas og hans kone har åbnet deres døre for 30 hårdtprøvede ukrainere, der er flygtet fra krigen i deres hjemland. Det skriver både franske RMC og spanske Marca.

Den 35-årige costaricaner har købt både senge, tøj og mad til de 30 ukrainere, som oven i købet fik lov at nyde mad kokkereret af Navas hustru Andrea Salas, som tidligere har udnyttet sine sociale medier til at appellerer til at hjælpe de ukrainske flygtninge.

– Vi kan hjælpe de børn, nogle ledsaget af deres mødre og andre alene, som ankommer alene med det tøj, de har på, som var det eneste de kunne tage med sig. Vi kan hjælpe med langtidsholdbar mad, tøj og hygiejneprodukter og så videre, har hun således tidligere udtalt.

Keylor Navas skulle efter sigende være meget troende, og han skulle således have rakt ud til en spansk evangelisk organisation, som havde hentet de 30 flygtninge i polske Krakow og efterfølgende kørt dem til Navas’ hus i Paris.

Storklub lancerer humanitært hjælpeprogram i Ukraine

Den tidligere Real Madrid-målamand var søndag med det Costa Ricanske landshold, som med en 1-2-sejr ude over Honduras fortsat holder liv i håbet om nationens tredje VM-slutrunde i streg og den sjette i alt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P