International Fodbold

Henderson storroser ung kollega: Der er uanede muligheder for ham!

Jordan Henderson har en god fidus til sin unge landsholdskollega Jude Bellingham. Han ser ingen grænser for, hvor langt han kan tage det.

Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Jude Bellingham har taget Bundesligaen med storm, og har i denne sæson spillet 37 kampe for Dortmund. I disse dage er han at finde i Englands landholdslejr, hvor han træner med mere rutinerede kræfter.

Landsholdets vicekaptajn Jordan Henderson har bemærket, at Dortmund-spilleren har gjort sin ankomst for ‘Three Lions’.

– Jeg kan ikke lide at tale unge spillere op, for det gør alle andre allerede meget hurtigt – men jeg er blevet meget imponeret. Jeg kan lide måden han spiller på, og jeg kan lide hans personlighed. Jeg har intet dårligt at sige om ham, siger Jordan Henderson og fortsætter.

– Han er en fantastisk fyr, en fantastisk spiller, og jeg er sikker på, at han vil blive bedre og bedre, når han modnes og bliver ældre. Når jeg ser ham spille, så er han meget moden allerede nu. ‘The Sky is the limit’ for ham, siger Liverpools anfører, inden han spår om Bellinghams fremtid.

– Jeg ved med sikkerhed, at han bliver en topspiller, slutter han til SportBible.

Medie: Eftertragtede Haaland kræver astronomisk løn

Mens holdkammerat i Dortmund Erling Haaland er på vej væk, tyder intet på, at Bellingham tager skridtet videre fra tysk fodbold lige foreløbig. Englænderen er på kontrakt i Dortmund indtil sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P