Ekspert: Silkeborg bør holde på disse profiler mindst én sæson mere
Poul Hansen mener, at Silkeborg IF skal holde fast på særligt to profiler én sæson mere, hvis de skal undgå at ryge afsted for billigt til en anden klub.
Silkeborg IF har taget Superligaen med storm i indeværende sæson, hvor de med et utal at stærke præstationer har sikret sig en plads i mesterskabsspillet.
Her har Kent Nielsen altså formået at få det bedste ud af sit rødklædte hold fra Søhøjlandet, selvom spillerbudgettet langt fra er det højeste i rækken. Det mener Viasats fodboldekspert, Poul Hansen.
Han fremhæver særligt VHS-offensiven, kendt som Niklas Helenius, Sebastian Jørgensen og Nicolai Vallys som fremtonende, mens Rasmus Carstensen ligeledes har brilleret fra højrebacken.
Men ifølge Hansen, skal SIF for alt i verden sørge for, at blandt andre Jørgensen og Carstensen ikke kommer for tidligt afsted til en anden klub. Det vil nemlig give en mindre økonomisk gevinst.
Hjulmand gør status: To profiler misser med stor sandsynlighed Serbien-kamp
– Det kan få for lidt i forhold til, hvad de kan få om et år. De mangler at slå helt igennem. Jeg tror det bliver for billigt, hvis de sælger dem nu.
– Det bliver endnu bedre i næste sæson. Sebastian Jørgensen spiller først fast i denne sæson, mens (Rasmus, red.) Carstensen bare brager igennem. Jeg tror det vil være et sats, at tage afsted til sommer, når de ikke har spillet mere internationalt endnu, slutter han.