Alphonso Davies kan få comeback på den allerstørste scene
Bayern Münchens Alphonso Davies har længe siddet over med en coronarelateret skade, men den lynhurtige canadier kan snart få comeback på allerhøjeste niveau.
21-årige Alphonso Davies har ikke været spilbar siden december 2021, hvor han efter at have haft covid-19 fik betændelse i sit hjerte.
Tidligere på ugen var Davies igen med til Bayerns træning til hans egen store glæde, men der er stadig et stykke vej til topformen, fortæller han til France 24.
Alphonso Davies tilbage i træning– Jeg er bare glad for at være tilbage. Genoptræningen er gået godt. Jeg er lykkelig over, at jeg kan træne igen og kan dårligt vente med at spille kampe igen, fortæller Davies og fortsætter,
– Jeg har ingen problemer med hverken mine muskler eller mit hjerte, men jeg har ikke helt genfundet formen – ikke endnu!, lyder det fra Davies.
Bayern München-træner, Julian Nagelsmann, håber på, at Davies allerede er spilbar til returopgøret i Champions League-kvartfinalen imod Villarreal den 12. april på Allianz Arena.