Premier League

Medie: PSG vil hente Mbappé-erstatning i Chelsea

Paris Saint-Germain kigger angiveligt mod Chelsea i jagten på Kylian Mbappés arvetager.

Lukaku
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det ser mere og mere ud til, at Paris Saint-Germain har tabt kampen om at kunne holde Kylian Mbappé i den franske hovedstad.

Derfor sonderer pariserne nu markedet for den ideelle afløser for franskmanden. Her mener Football Insider at vide, at man er særdeles interesserede i at hente netop ham i Premier League, hvor Chelseas Romelu Lukaku skulle være oplagt.

I Chelsea har det da heller ikke kørt på skinner for den belgiske landsholdsangriber, der flere gange i sæsonen har været under lup i det engelske.

Blandt andet på grund af det opsigtsvækkende interview med italienske Sky Sports, hvor han udtrykte utilfredshed med at være i den engelske hovedstadsklub.

Den fejde, som indtil videre ikke helt ser ud til at være lagt på hylden, skulle Paris Saint-Germain angiveligt forsøge at udnytte til sommer, selvom det ikke bliver en billig løsning.

Chelsea hentede således Romelu Lukaku for næsten 100 millioner pund i sommer fra Inter, og de vil uden tvivl forsøge at få en stor del af det beløb tilbage, hvis de skal gå med til en handel.

Chelsea-stjerne har fået nok: Vil væk fra klubben til sommer

28-årige Romelu Lukaku har i denne sæson spillet 34 kampe for Chelsea på tværs af alle turneringer, hvor det er blevet til 12 mål og to oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P