Kane tangerer England-legendes rekord i sejren over Schweiz
Harry Kane er godt på vej ind i de engelske historiebøger, efter han lørdag aften scorede sit 49. mål for landsholdet. Det gjorde ham samtidig til matchvinder i en tæt venskabssejr over Schweiz.
England snublede i finalen ved EM i sommer, og i aftes startede forberedelserne til VM i Qatar næste år.
Her tog englænderne imod Schweiz i en venskabskamp på Wembley, som blev defineret af Harry Kane, der tangerede legenden Bobby Charltons antal mål for landsholdet.
Startopstilling: Danmark starter uden Eriksen mod HollandEngland kom dog skidt fra start, da Mönchengladbachs Breel Embolo bragte schweizerne foran med et kraftfuldt hovedstød til 0-1. England lagde herefter pres på gæsterne, hvor Luke Shaw for alvor steppede op.
En kanon af en afslutning gjorde det umuligt for Schweiz-målmanden Jonas Omlin, og United-backen og England var tilbage på sporet inden anden halvleg.
England havde svært ved at gennemtrænge den schweiziske defensiv, men de fik en hjælpende hånd fra VAR, da der blev dømt hånd på bolden i feltet.
Kane overhaler Henry: Se listen over de 10 mest scorende spillere i Premier Leagues historieHarry Kane var den rette mand til at færdiggøre arbejdet på straffespark. Målet blev samtidig en milepæl for Tottenham-angriberen, der tangerer Bobby Charltons 49 mål, som den anden mest scorende spiller for Englands landshold, kun overgået af Wayne Rooney, der har nettet 53 gange for de tre løver.