Dansk Fodbold

Hjulmand om Eriksen: Mon ikke vi ser ham

De seneste meldinger fra den danske landsholdslejr går på, at Christian Eriksen ikke er en af de 11 spillere, der starter på banen i aftenens kamp mod Holland, men der er formentlig gode muligheder for, at han kommer i aktion.

Kasper Hjulmand Christian Eriksen DBU
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er 287 dage siden, at Christian Eriksen senest optrådte i en dansk landsholdstrøje, men nu nærmer comebacket sig for alvor.

Faktisk er der ganske gode muligheder for, at Eriksens landsholdspause stopper på de 287 dage, for den danske verdensstjerne er som bekendt en del af den trup, der lørdag aften møder Holland i Amsterdam.

De seneste rygter går på, at Eriksen ikke vil være at finde i landstræner Kasper Hjulmands startopstilling til kampen på hans tidligere hjemmebane, men landstræneren kommer alligevel med et kort og alligevel meget sigende bud på, hvorvidt Eriksen får comeback på Amsterdam Arena.

– Mon ikke, vi ser ham, lyder det således fra Kasper Hjulmand ifølge DR.

Christian Eriksen er i skrivende stund nummer fem på listen over danskere med flest landskampe. Den 30-årige fynbo har indtil videre spillet 109 A-landskampe, og dermed har han 20 kampe op til rekordindehaver Peter Schmeichel på førstepladsen. De 20 kampe kan altså i aften blive reduceret til 19.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P