LaLiga

Pedri laver opsigtsvækkende drømmehold: Cristiano Ronaldo er på toppen

FC Barcelonas Pedri udvælger sin drømme startellever, hvor der noget uventet er blevet plads til den tidligere Real Madrid-spiller Cristiano Ronaldo.

Pedri FC Barcelona
Foto: Kemal Aslan/AFP/Ritzau Scanpix.

Fodboldspillere bliver ofte spurgt, hvem de bedste spillere er, de har spillet sammen med, og hvilke spillere, der ville være på deres drømmehold.

FC Barcelonas Pedri har i en alder af 19 år allerede oplevet en del og spillet imod flere store stjerner på den helt store scene. Derfor blev han også af det spanske medie Marca spurgt om, hvem der er at finde på hans drømmehold.

Ikke overraskende var der flere Barcelona-spillere at finde i den spanske landsholdsspillers startellever, men lidt mere opsigtsvækkende var det måske, at den tidligere Real Madrid-stjerne Cristiano Ronaldo også har fået en plads på holdet.

– Kan jeg tage alle fra Barcelona? Ter Stegen, Eric Garcia, som jeg mener er rigtig god til at drive bolden frem, og mit skal have bolden, og så Piqué. Højreback er Dani Alves, som er også en god ven. Venstreback Jordi (Alba, red.). Midtbanen er Busi (Sergio Busquets, red.), Ronaldinho og Xavi. På venstre har jeg Iniesta, på højre Messi og på toppen Cristiano, fortæller Pedri.

Barca-spilleren fortalte ellers i samme interview, at han tidligere i karrieren var blevet afvist af Real Madrid, da han var til prøvetræning i den spanske kongeklub.

Pedri om ungdomsårene: Blev afvist af Real Madrid

FC Barcelona købte Pedri tilbage i 2019 for 17,5 millioner euro i Las Palmas, men valgte dengang at sende det store midtbanetalent på en lejeophold i hans gamle klub.

I 2020 vendte Pedri retur til Barcelona, og her er det siden blevet til imponerende 70 kampe for den catalanske storklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P